Halsnæs kunstnere holder åbne døre den 7. og 8. august kl. 11.00 – 17.00.
I weekenden d. 7.-8. august slår 50 kunstnere, kunsthåndværkere og gallerir dørene op for et kig ind i kunstnerens maskinrum. Der bliver lejlighed til at se en masse kunst og høre om teknikker samt bag- og bevæggrund for de enkelte kunstværker.
Besøgene er helt uforpligtigende – du møder bare op i åbningstiden mellem 11 og 17. Du må besøge så mange eller få du har lyst til, alle står klar til dit besøg i deres værksteder, atelierer og gallerier.
Find oversigten over kunstnerne på Kunst i Halsnæs.
Kunsten og naturen har åbent hele året.
Fællesudstilling i Ågalleriet
5.-15. august torsdage-søndage kl. 11-16
Hans Futtrups Sti 3, Frederiksværk
Ågalleriet ligger centralt i byen i det smukke Krudtværksområde ved åen. Ud over interessante kunstudstillinger 8-10 gange om året er selve området et besøg og en gåtur værd.
”Kunst i Halsnæs” indtager den dejlige udstillingsbygning i august.